S-tog, Metro og tog i Storkøbenhavn
Elevatortjek viser, hvilke elevatorer og rulletrapper der er ude af drift på S-togsstationer, metrostationer og togstationer i København og Storkøbenhavn. Siden er lavet til alle, der er afhængige af en elevator: kørestolsbrugere, forældre med barnevogn, gangbesværede og rejsende med tung bagage.
Det er svært at planlægge en tur, når man ikke ved, om elevatoren på stationen virker. Oplysningerne findes i dag forskellige steder hos DSB og Metroen. Elevatortjek samler dem ét sted, så du kan tjekke din station, før du tager afsted, og vælge en anden station, hvis elevatoren er i stykker.
Søg efter din station, eller gem de stationer, du bruger mest. Rød betyder, at en elevator er ude af drift. Gul betyder, at en rulletrappe er i stykker, eller at en elevator snart lukker for renovering. Grøn betyder, at elevatoren er i drift. På metrostationer betyder grøn, at ingen rejsende har meldt fejl. Du kan lægge siden på din hjemmeskærm, så den åbner som en app.
Elevatorer og rulletrapper på S-togs- og togstationer kommer fra DSB's oversigt, som tjekkes automatisk hvert kvarter. DSB opdaterer selv siden manuelt, så en helt ny fejl kan mangle.
Metroen lægger ikke elevatorstatus ud i en form, der kan læses automatisk. Derfor bygger metrostationerne på meldinger fra jer. Se også Metroens driftsside.
Står du ved en station, så tryk på den og meld, om elevatoren virker. Når én melder fejl, bliver stationen gul. Når to forskellige har meldt fejl, bliver den rød i et døgn og derefter gul i to døgn mere, medmindre nogen melder igen. Når to forskellige melder, at elevatoren virker, bliver den grøn igen. Hver person tæller kun én gang. Meldinger gemmes uden navn i 90 dage og kan ses på stationens side.
Så åbner Elevatortjek som en app, og du slipper for at søge efter siden hver gang. På iPhone: Åbn elevatortjek.dk i Safari, tryk på ••• og vælg "Del". Rul ned, og vælg "Føj til hjemmeskærm". På Android: Åbn siden i Chrome, tryk på ⋮ øverst til højre, og vælg "Føj til startskærm".

Siden bruger ingen cookies og ingen sporing. Dine gemte stationer ligger kun på din egen telefon.